Kigger på de smukke stjerne langt herfra

Sted: Star Ground, Tågernes by
Vejr: Stjerneklart
Tid: 22:35
Årstid: Sommer

Påklædning: En sort ærmeløs skjorte, et par lidt slidte blå jeans og et par sorte støvler.

Jake begyndte at traske lidt op af bakken for at kigge bedre på stjernerne, "En ny by, et nyt liv" sagde Jake lige så stille som om han ikke regnede med der var nogen der ville svare ham. Men han var et eller andet sted glad for en smule forandring da højhusene ikke lige frem tiltaler et specielt naturligt liv.

påklædning: rød løs siden langærmet tøje, og et par slidte blå jaens og et par slidte falde sko. + notesbog og blyant.

Alex' liv var ved at gå i kage, og det ville han godt indrømme, nu var han blivet sendt til tågerens by for at skrive en historie, selvom han og alle andre godt vidste det var for at få ham af vejen. Han stod i vejen, han fyldte for meget på kontoret. Og det kunne gøre ham helt trosset bare ved tanken om det. Han sukkede og kiggede sig omkring. Han havde ingen ide om hvor han var henne ad. Star Gound muligvis, men det var ikke rigtig noget han var sikker på. Der var bare så mange ting han ikke var sikker på mere, overhovedet ikke. Han rystede på hovede og sukkede. Han stod lidt og kiggede på bakken foran ham. Han havde ingen ide om han skulle gå op af den eller lade være. Men det ville måske var rat til en afvæksling.

Alex valgte derfor at gå op af bakken i stedet for at taget tilbage til det værelse han havde lejet. Han håbede lidt han bare ville få noget ud af det. Bare et eller andet det behøvede ikke og være det helt store. Han valgt og stoppe på toppen og bare kigge op. Han opdagede ikke at der var andre eller en anden lige til at starte med, selvom dæmon siden af ham nærmest skreg af ham at der var andre, eller at der var noget. Lugten faldt ham ikke sær til at starte med, først da hans egen minder begyndte at komme frem i dagens lys, efter han havde kigget tilbage på dem med Shadow. Tian, her lugtede langt væk af Tian. Men.. Alex sukkede bare og valgte helt at droppe tanken, han ville ikke forsætte med at tænke på dem, eller den. Nej der måtte være flere, en ville ikke bare dukke op alene. Hans tænker var et stort kaos. Og en hver der kunne se dem måtte mene det samme uden tvivl. Han kiggede ned på notesbogen han havde i hånden. Der stod det han havde at skrive en historie ud fra, altså ingen ting. Der var ingen ting i den har by, og det der skete var mellem dusørjagerne og det talte ikke ligefrem højt om hvad de gik og lavede. Shadow var en af de få han kunne få lov til at talte med, og på grund af sit venskab med ham, ville ingen af de andre talte med ham. Han havde Altså ikke fat meget held med sig idag og ville nok heller ikke få det i morgen. Han var et fortabt lille får, der ikke kunne andet end at se til mens ulven tog alle det andre får og lod ham stå tilbage.

Alex satte sig ned på jorden og kiggede fortabt lige frem for sig. Hvilket var synd for det var en smuk aften. Det mindede ham lidt om hans aftener med hans bror. Det havde været hyggeligt. tanken om famile fik ham til at tanke på Lucas som fik ham til at fnyse lavt. Han lagde armene om sine egen ben og tag dem op under sig. Vel viden om at der var en anden der. Han lagde hovedet mod hans knæ, og kiggede op mod himlen igen.

"Hey knægt, hvad laver du så sent ude ? er det ikke langt ovre din senge tid?" sagde Jake en lettere drillende tone efter Alex da han traskede op af bakken til Star Ground. Det var længde siden han havde set nogle mennesker være heroppe og han var normalt ikke vant til at der var specielt mange der var heroppe for at kigge på stjernerne. Men det var et eller andet sted dejligt at få bekræftet at man ikke var alene om at nyde stjernerne. Han havde lært at sætte pris på stjerne i de lange kolde vinter nætter helt alene.

Men ingen ville nogensinde få lov til at komme så tæt på som hun nu engang havde gjort. "Har du nogensinde haft en du holdt kær, og mistet hende ?" sagde han med en lettere skarp stemme.

Alex måtte tage sig sammen, for ikke at at flå hovedet af den der sagde det. Han vendte hovedet og smilte svagt, tian.. Mærkeligt anyway, " tro det eller lad være men jeg har faktisk lagt et par 100 bag mig. men jeg ved ikke om jeg skal sige det samme til dig? " Han hentyde nok mere til at person nok ikke havde være det han var mere end et par uger måske, Tians var først lige kommet frem igen. Alex havde ikke oplevet dem første gang, de var har. Men ud af hvad han havde fået af vide om dem. Så virkede det her meget mærkeligt. Ligeså mærkeligt som den dag med Angel.

Om han havde miste nogen han holdt af, ja det havde han. Men han var ikke sikker på at det var så spændende hvem han havde miste. "ja det har jeg, det tror jeg vi alle har, Eller også er der nogen som holder af os som miste os." Han sukkede lavt og rystede lidt på hovedet. Han lagde notes bøgen fra sig i græsset. "Men jeg kan ikke se hvorfor de skulle være så spændende at høre om.. "

Alex kiggede op mod himlen og lagde hovedet lidt på skrå, "det en smuk nat, eller hvad man nu kalder det." Begge halv dele af Alex, var født med nat+dag. Altså sove om dagen og være vågne om natten, men det var der blevet lavet meget om på i hans liv. for at falde ind med folk omkring sig var det ikke så smart og være vågne om natten. Og Fønixs side af ham havde ikke brug for at sove, Hvilket bare skabte flere problemer, end dem han var i, i forvejen.

"Du virker ikke ligefrem til at være en der har elsket igen, var det dig der var skyld i Serinas død ? eller kender du overhoved noget til det ?" sagde Jake i et mere vredt toneleje som om der lige var en fyr der havde lagt an på hans pige. "For jeg sværger hvis du har noget med det at gøre skal jeg sørge for du fortryder det". Hun havde været den eneste der fik Jake til at føle sig speciel, ikke bare en hvilken som helst Tian, Menneske eller hvad han nu var på det tidspunkt, hun så igennem alle hans mærkelige former og farver. Elskede ham af hele sit hjerte, men det var lang tid siden og Jake prøvede mere og mere at glemme hende på grund af sorgen. "Du undre dig måske over hvad jeg laver heroppe? Vil du vide det, eller er du ligesom alle andre i det her guds forladte sted der kun ser vores verden som noget man skal nedrive og ødelægge ?" sagde han lavmeldt. Han samlede noget op fra græsset der lignede lidt et billede af nogen.

Alex blev en smule forvirret. "nej det kender jeg ikke noget til, og det et eller andet sted din egen sag, jo jeg har skam elsket igen, men man kommer sig ikke bare over tabte af en anden person. " Han sukkede, "men nu var det ikke jeg som sådan havde et forhold til, jeg mistede min bror, og det skete uheldig vis for øjne af mig. " Han rystede lidt på hovedet.

"Det ville være snyd og sige at denne verden bare skulle rives ned. jeg født med jordens tegn, så det ville være forkert og tænke sådan. For vis verden gik under vil jeg ikke havde noget formål her mere, ikke at jeg her det i forvejen, men man kan vil håbe." Han sukkede og smilte svagt. Han rejste sig op og strake sig bare for at sætte sig ned igen. "jeg har set alt for mange tinge ske i min tid. og jeg ville ønske jeg ikke havde set halv delen af det. " Han mumlede og endte med at stirre frem for sig selv igen uden, noget formål. Han liv havde ikke noget for mål.. ikke mere, eller måske havde det lige netop fået et formål? Alt for mange tanker at for lidt tid...