No way back ~ Vida

Påklædning: T-shirt og shorts.

Vida løb så hurtigt hun kunne, og tænkte alle de genveje hun havde igennem. " flyt jer! " knurrede hun irriteret, og skubbede til menneskerne der stod i vejene for hende. " Stop tyven !" skreg en voksen og letter forpustet mand, der havde prøvet at få fat på hende de sidste 5 minutter pga af hun havde stjålet mad fra hans butik. Vida løb med høj fart hen om hjørnet, og var ved at skvatte i sine store bukser. * Bliv ved med at løbe han giver snart op ! * tænkte hun, og så sig rundt efter et skjule sted. " flyt jer !" skreg hun, til det gamle par der sneglede sig af sted lidt længere oppe af gaden. Men det så ikke ud til at have hørt hende  *så i også selv udenom det * tænkte hun vredt, og og dem hårdt til siden så de begge mistede balancen og vældede sammen om på gaden. Hun kunne mærke hendes krop var ved at blive træt, hun så sig tilbage og nåede ikke se personen der stod og så rundt på gaden før hun løb ind i ham!

Vida blev først forskrækket da han pluselig løftede hende op, men blev hurtigt klar over han ville hjælpe og slappede mere af. Hun stod pænt ventede på manden var væk, hun tog noget af det brød frem hun havde snuppet og begynde at rive nogle stykker og spiste dem. " tsk ..Jeg kan godt lide at leve livet farligt " sagde hun og sende ham et flabet smil " men tak du gamle .. eller ... "hun lagde hovedet lidt på skrå " hvor gamle er du ??" spurgte hun og smilede imens hun gumlede brød i sig

Vida fik et brød stykke galt i halsen da han sagde hans alder, hun hostede kraftigt. hun vende ryggen til ham kort og hostede brødet op igen " undskyld mig olding ??!?" hostede hun overrasket og rettede sig om 
så undrene på ham " du simpelthen for uhyggelig .." mumlede hun og tog sig til sin ømme hals. 
" du skal ikke blande dig! jeg har klaret mig selv siden jeg var lille så ved godt hvordan man stjæler! " i voksende eller mærkelige mennesker der påstår de er 1500 år gamle skal forklar hende hvad hun skal gøre..

Vida kæmpede ikke i mod da han løftede hende op, hun lyttede ikke en gang efter hvad han sagde men så bare vredt på ham og tænkte på alt muligt andet end hans lille tale om hvorfor man skulle tale pænt og være sød. da han satte hende ned lagde hun hovedet på skrå stadig med et vredt blik i øjne "Du skal aldrig ! aldrig rør mig igen ! .... som sagt gør jeg hvad der passer mig .. jeg skal ikke have råd fra en olding der prøver at skræmme livet af mig .. " knurrede hun og knækkede nakke. hun lagde blot brødet tilbage i sin taske og sende ham et advarende blik .. " hvis du ikke havde reddet mit liv havde jeg slået dig ihjel for at have lagt dine gamle hænder på mit ansigt .. så pris dig lykkelig for det .."