Vor mor skabet verden, og dog er det mange år siden, og min bror og jeg sidder stadigvæk her. Det er vores dom, at for altid være adskilt. Jeg er Nat, min bror er Dag, det er vores navne, Jeg er har for at fortælle om hvordan verden kom til.
Mor, gudinden, elskede med hendes bror, Gud. Vi er deres børn, os alle sammen. Altså alle de andre guder, men vi er de eneste er rigtig er hendes, vi blev født ikke skabt, og med vores fødeles kom verdens til.
Min bror blev missundelig på hvad jeg havde fået, der for blev natten uroligt og mørk. Men for at vise at jeg ikke missundet ham, gjorde jeg dagen lys.
Igennem alle tider går dag og nat i ring:
Hvor hvert barn vokser op, står en knokkelmand på spring.
Slægter skal komme, og slægter skal forgå,
Ja alting vil forandres, kun livet vil bestå
De andre hjælp vor moder til at skabe verdens, men på grund af krig, måtte hun skille dem ad, men jeg ved at en dag ud i frem tiden, vil hun være nødtil at samle dem igen, og når den tid kommer, vil jeg, min bror og vor søstre igen være fri.
Dag og Nat vi igen ligge under for Tusmørke, men lige nu sidder vi begge lænket til et træ i Gudens verden (skygge verden). Skønt vi er født her høre vi langt fra til her. For den dag vores moder samler vores hænder foran dette træ vil verden gå under, og der vil være ingen ting tilbage. Alt hvad vi kæmper for skal bestå.
Men vi har en sidste mulighed, Kaos, dog er han ikke født endnu, og når han bliver det, vil han tilhøre Lukas, Lucifers søn.
NB: da nat fortælte dette var kaos ikke født, det er han nu.
Fre Dec 07, 2018 3:54 pm af 
Kalender
Emne: Nat fortæller 
