kidnapning XXX - Eddy

Eddy vågner ved at en fyr står bøjet over ham med ansigtet alt for tæt på Eddys. Fyren hår og tøj er gennemblødt og drypper ned i ansigtet på Eddy. Eddy kigger sig omkring og opdager at han ikke ligger det samme sted som han lage sig til at sove. Han bliver vred og meget irretreret og skal lige til at komme med et raseri udbrud, men bliver distraheret af at han opdager at han også er helt gennemblødt, tænker lidt over det og når at køle lidt ned, før han igen retter opmærksomheden på fyren ved siden af sig.
'hvem er du? og hvad laver jeg her?' siger han lidt surt 'og hvorfor er jeg hel våd?'

'Hvorfra ved han hvem jeg er?' tænkte Eddy, 'og jeg fik da ikke særligt meget at vide om hvorfor jeg er her! Eller hvem han er' Eddy satte sig op i sengen i det at en vampyr kom ind ad døren, hvor efter han hurtigt gik igen. Eddy begyndte at tage sit våde tøj af, han brød sig ikke om den måde det klistrede til kroppen på. Jack begyndt at snakke og han snakkede hurtigt. Eddy lyttede kun halvt efter og blev så overraskede, da Jack med vred stemme sagde 'Cat', kiggede op på ham og svarede 'ja'. Efter lidt tid gik det op for ham, at det slet ikke havde noget med ham at gør, men en der stod uden for døren. 'Hvem var det?' spurgte Eddy som nu havde rejst sig fra sengen og begyndt at tage sine bukser af. 'Og har du noget tørt tøj?'

Eddy lage mærke til at Jack rødmede og at han kiggede væk. "bare rolig, det er okay, jeg ved godt at jeg er lækker" sagde han grinende, selv om han enligt var lidt pinligt berørt. Fyren fra før kom ind med noget tøj og Jack kom hen med det. Eddy begyndte at tag tøjet på mens han lyttede til Jack. *En sleeping Angel! Er det bare noget han sige eller er det rigitig?*. Eddy hørte godt ønsket om at blive advaret hvis han ville smide tøjet igen, men valgte at overhører det. "hjælpe dig eller verden med noget?" sagde Eddy. Eddy have nu fået tøj på og stillede sig helt hen og kiggede Jack i øjnene, "hvad er det så du vil have mig til at hjælpe med? Og hvad mener du med den sidste du kunne finde? Er der ikke andre end mig?"

Eddy blev både smigret og ret så genert, da Jack sagde at han altså ikke var grim. Det var ikke noget han var vant til at høre og bestemt ikke fra andre drenge. Eddy lage mærke til at Jacks øjne skiftede farve og var virkelig nysgerrig efter at vide hvorfor, men turer ikke spørge. Der var lige pludselig kommet noget koldt over Jack, som ellers for et øjebliksiden havde virket vældig sød. Det skæmte Eddy. Han valgte at kigge væk og prøve at ignorerer det. Det ikke gik så godt. Han var alt for nysgerrig og kunne ikke lade vær med at kigge. Eddy prøvede at koncentrere sig om noget andet. Han begyndte at tænke tilbage på hvem han enligt var, men før han kom i tanke om noget, blev han afbrudt af Jack der kaldt på en der hed Christian. "hvem er Christian?" spurgte Eddy meget forsigtigt. Han følte sig ikke hel tryk ved Jacks pludselige humør skift.

"Hva... Hvad skete der lige?" spurgte Eddy forvirrede og kiggede først på Jack, der efter på Christian og så tilbage på Jack igen. Hvem var alle de fremmede folk og hvad var det der lige var sket men Jack? Hvorfor kunne Eddy ikke huske noget? Der var så mange spørgsmål, som han gerne ville have svar på, men han turer ikke spørge om dem alle på en gang. Eddy gik hen til senge kanten og satte sig. Han sad et øjeblik og kiggede ned i gulvet og forsøgte at samle tankerne. Han kiggede på og så at de to andre kiggede på ham. "Hvad sker der?"

"Hey gider i ikke godt snakke så jeg kan forstå det? Det er altså virkelig stressende at høre på!" næsten råbte Eddy. Tankerne kørte stadig rundt i hovedet på ham. Han hvad næsten glemt alt om den underlige drøm, ligesom han tilsyneladende også havde glemt alt andet. Eddy kikkede op på Jack og begyndte ligepludselig at grine. "Du vil have mig til at rede verden? Har den det da ikke fint nok? Og hvis det endelig var hvordan vil du så have mig til at gøre det?" sagde Eddy med et lidt mistroisk blik i øjne. Eddy rejste sig pludselig, gik hen og stillede sig lidt for tæt på Jack og kikkede han stift i øjnene, "og hvordan kan det være du kender til min drøm?"

Det Eddy så i bogen var langt fra behageligt. Verden var ødelagt, der herskede død og ødelæggelse over alt. Eddy bakkede væk fra bogen og de uhyggelige billeder. *Sker det virkelig hvis ikke jeg gør noget?* tænke Eddy, men var enligt lidt lige glad. Han følte ikke nogen stor trang til at rede verden lige nu. *Hvad vil jeg overhovet kunne gøre?*   

*Barnebarn af kaos! Kan det virkelig være rigtigt? Måske er det bare noget han finder på?* Eddy fulgte Jacks øjne hen til et billede, der stod på natborderet. På billedet stod to personer, begge med vinger. Eddy genkendte med det samme de hvide vinger med sort kant. Det var de samme som dem i hans drøm. Før Eddy nåde at tænke mere over det smed Jack trøjen. *Åh nej hvad tænker han nu på?* tænke Eddy og kikkede op i loftet, og blev derfor blev han lidt forskrækket, da han igen kiggede på Jack og han nu havde et par kul sort viger der fyldt hele rummet.
*Har verden været gået under før? Og hvor fra vidste Jack så meget? At være kaos's barnebarn kunne vel ikke give så meget viden kunne det? Hvis han da overhovedet er banebarn af Kaos.... * Jack faldt hen i sine egene tanker og lod ikke til at bemærke Eddy. Han benyttede muligheden til at lidt nærmer på Jack. Eddy måtte indrømme at Jack var tiltrækkende, *hvis jeg havde være en pige* mindede Eddy sig selv om og kiggede væk. Christian kom ind ad døren og Jack gik hen til ham. De snakkede, men Eddy lyttede ikke efter. Han var blevet sulten og lige nu var han ret så lige glad med at rede verden. Han kikkede sig om efter en udvej, men den eneste dør i rummet var den som Jack og Christian spærrede vej for. "Øh undskyld jeg afbryder men jeg er ret sulten..... i skulle vel ikke havde noget mad?” spurgt Eddy og gik hen mod Jack og Christian. *Jeg finder en udvej når jeg har fået noget at spise* tænkte han.  

Jack smilte og kiggede på Eddy, "tænk en gang, at jeg er nødtil at forklare det her en gang til" Jack mumlede for sig selv. Jack runkede brynende og trak på skuldrende, "Well, don't really know, du skal tænke på det er vampyrer i huset, jeg kan kigge efter, " jack rejste sig og gik ud af døren. Han gik ned af trappen og ud i køkkenet, Jack rodet rundt, det var faktisk ikke så svært at finde noget spiseligt i huset udover blod. Men der ville måske også være den forklarering at både Jack og et par andre ren faktisk spiste. Jack fandt noget brød, noget frugt, nogle grønsager og noget kød, af det der altså stadigvæk ikke var rådt. Vampyrer kan havde mærkelige spise vaner, men det samme galt dæmoner. Han sukkede, og lagde det på en bakke, Jack løftede bakken og gik tilbage op af trappen, Jack stillede bakken foran Eddy med at smil, på bakken lå en lille kniv. Jack træk lidt på skuldrende "Det var hvad vi havde.." hanssmil var undskyldende.

Selv om Eddy ikke kunne huske særlig meget, kunne han dog huske at han havde fået bedre mad. Brødet var tørt, frugten lidt for moden og rå gulerødder var ærligtalt ikke lige Eddys livret, men kødet var til gengæld lækker friskt og saftigt. Noget af det første Eddy lage mærke til, var at kniven til at skære kødet ud med, var dejlig skab. *Hmm det kunne jo være man fik brug for den, selv om jeg nu ikke håber det....* tænkte Eddy og kikke op på Jack der stod og kikkede på ham mens han spiste. *Han virker nu meget troværdig, men hvorfor skal jeg gør det? Bare fordi han siger det? Hvad for jeg ud af det? Men på den anden side... hvor skulle jeg ellers tage hen?* Eddy spiste færdig uden at der blev vekslet et ord i rummet. Da han var færdig kunne han mærke kræfterne. Mærke styrken i kroppen. Mærke at han faktisk var vågen nu og var fyldt med energi. Han kunne mærke at han krop var blevet raskløs og uden at tænke nærmer over det rejste han sig og gik hen mod døren.

Eddy blikkede et par gange, før det gik op for ham hvad der var sket. Jack havde slået ham. Det var som om at slaget havde kaldt nogle minder frem. Minder om andre slagsmål, luskede bar og tomme pengepunge.  Eddy kikkede over på Jack der sad og rystede på hovedet, som om at det også var kommet bag på ham, at han havde slået. Eddy mærkede end ufattelig lyst til at slå igen. Så det gjorde han. Slaget ramte Jack på siden af kæben og fik ham til at vælte om kuld på gulvet. Slaget kræft kom helt bag på Eddy. Uden at tænke mere over det, sprang Eddy over mod Jack, i et forsøg på at lande oven på ham, så han kunne holde ham ned. Kræfterne i springet var flere end Eddy havde regnet med, så han endte med at hoppe over Jack og i et forsøg på at stoppe springet, greb han fat i Jacks trøje. Det hjalp ikke. Trøjen blev flået over og Eddy forsatte sit spring over Jack og ud gennem døren. Eddy landede knap så elegant uden for døren, siddende med halvdelen af Jacks trøje i hånden. "Øøøh jeg håber ikke at det var en dyr trøje? For jeg har ikke tænkt mig at købe en ny til dig" råbte han over skuldre ind til Jack.

*Åh nej har ham den uhyggelige nu overtaget Jack igen?* tænkte Eddy. *Er det mon fordi jeg har ødelagt hans trøje?*. Eddy mærkede Jacks hænder stramme om sin hals og fik problemer med at trække vejret. "Undskyld undskyld undskyld jeg skal nok købe dig en ny trøje!!!" fik han frem strammet. *Det kommer aldrig til at ske, men måske han hopper på den?". Da der ikke sket andet end Eddy fik svære og svære ved at trække vejret, spakede Eddy ud med benene og ramte lige det han ønskede. Jacks skridt. Jack slap sit tag i Eddy og gik ned på knæ i smerte. Eddy lavede et lille buk og sagde "undskylder mange gange, ved det var et unfair trick. Og tak for gæt friheden", hvor efter han løb ned ad gangen. Det føltes godt at løbe. Mærke musklerne blive brugt. *Så er det bare at finde en ud vej....* Eddy drejede ind ad en tilfældig dør. I det værelse han kom ind i stod en stor himmelseng og et stort åbent tøjskab. Tøjskabet var fyldt med kjoler. Dyre, smukke kjoler i mørke og røde farver. Eddy gik langsom over mod skabet og lod hænderne mærke det bløde stof kjolerne var lavet af. Uden at tænke tog han en af dem ud. Den var en lårkort med et rødt og sort mønster og noget sort tyl der hang ned bagved. Uden at tænke så meget over det klædte han sig af og tog kjolen på. Han vendte sig om og kikkede sig i det spejl der stod ved siden af skabet. Først blev han overasket og det spejlbillede der mødte ham, men så huskede han. *Tanja*. Han eller hun smilede for sig selv og kikkede nærmer på sig selv. Hun var tynd med grå øjne, men det var jo bare ligesom Eddy. Det sorte hår var til gengæld blevet langt. Hendes tatoveringer der snoet sig på hendes lårene, skuldre og arme var synlige i den korte kjole. *Tænke at jeg kunne glemme Tanja....* tænkte Eddy mens han beundrede sig selv.

Mens Tanja lod sig slæbe afsted uden at gør modstand kom hun til at tænke på sin drøm. Den med vingerne og nøglen. Hun kom også til at tænke på det hun/Eddy havde set i den lille hvide bog, som Jack var kommet med. Verden havde været dybt forfærdeligt sted. *Hmm måske skulle jeg hjælpe ham? Han kan jo åbenbart ikke selv* tænkte hun. *Og det virker heller ikke som om jeg har noget valg*.  "Okay rolig nu" sagde Tanja og rev sig løs fra Jacks greb."Hvad for jeg ud af at hjælpe dig?" spurgte hun med fast stemme.