bid mig ~ sylvia de blood

Sted: byens gader gyder og to tove
Tid: middags tid
Vejr: tågefuldt
Årstid: forår
Påklædning: profil + sorte jeans

Ethan forsøgte at finde et sted at falde i et med tingene omkring ham. Han hade og være ham lige nu, men det måtte man nu bare leve med. "hey smukke? " Det var en eller anden der råbt bag ham. Ethan stoppede, vendte sig om og smilte sødt. Fyren gik nærmere ham "Skal du noget i aften?" Ethan løftede blikket og så på fyren. "forkert spørgsmål.. " Han øjne ændre farve et kort øjeblik. Fyren kigge mærkelig på ham, "hvorfor er det et forkert spørgsmål?" Ethan vendte øjne af ham og hævede et øjenbryn "fordi jeg sige det." Han stemme var en smule hæs. Ethan vente sig for at gå, men fyren tog fat i ham. Ethan smilte "nej sådan leger vi ikke med mig" Ethan mumlede det og fyren lå ned på fortovet hurtigere end han kunne tælle til tre. "bid mig" Ethan slap fyren og smilte skævt. det var han måde at sige, rand mig, på. Han sukkede lavt. "næste gang så find nogen der gider" Ethan rettede ryggen som om ingen ting var sket og gik videre. *fucking shit anyways* Han var langt om længe fri men var endt op med, han kiggede ned af sig selv, det der.

Sylvia gik rundt i byen for at lære den at kende, hun havde fået et kort af Shadow men hun viste ikke hvor hun var *gad vide hvordan jeg kommer hjem til Shadow, mårske kan jeg spøre om vej* hun så en kvinde gå forbi "ømm undskyl ved de hvordan jeg kommer til ghost city?" dammen vændte sig om og kiggede skummelt på Sylvia "gå af heldved til" dammen gav hende den kolde skulder og gik *strengt* hun gik hen ad en lille vej mens hun så på kortet. Hun kom til at gå ind i et eller andet, da hun kiggede op så hun der stod en fyr "undskyl jeg så mig ikke for" hun kiggede på ham med et lidt forskræked blik.

Ethan smilte og kunne ikke lagde være med at le. Han lo så meget som hans stemme tilod ham. "du ikke her fra er du?" Han kiggede på pigen der var gået ind i ham. Han rystede på hovedet. "det nok det sidste du skal sige her i byen. " Ethan lagde godt mærke til de tre fyre der gik lidt længere oppe ad gaden bag ham. * fatte I den ikke første gang * åbenbart ikke for den ene af dem gik han og lagde en arm om ham. "kom nu smukke, vi bider ikke. " Ethan vendte øjne. "nej men det gør jeg" fyren blev lige så lidt som igen ting vente rundt så han lå på maven. Ethan viste tænder og bid sig fast i halsen på fyren. * du beder sku selvom det* Fyren vred sig undre ham, men Ethan lod sig ikke mærke med det. Ikke før han slap fyren igen. der løb en smule blod i hans ene mundvig. "hvem er den næste?" Hans stemme vislede lavt. og de stak alle tre i løb. "fjolser " han vendte øjne og tørt blodet væk. Han vendte blikket tilbage på pigen. "hvad kan jeg hjælpe med?" Han smilte svagt. Ethans tænker var et helt andet sted, det havde været Halvlinge blod. vampyr og menneske blod, mon fyren der var klar over det. Ethan knurrede svagt af en der gik forbi, lyden kom helt nede fra maven af og fandt vej op igennem halsen. Han viste tænder, enden han vendte tilbage til hans egentlige jeg. og hans opmærksomhed var igen på pigen foran ham. Han snusede ind og hævede et øjenbryn. "Jamen dog, det sjældnest med møde nogen som dig.." han stemme var hæs, men den var heller ikke blevet brugt længe.

Sylvia stod bare overesked og lidt i chok men mærkelidt nok ikke bange *d-det er lidt overreskende* hun prøvede på at sige noget men hendes stemme var næsten forsvundet *han bed en fyr, midt på gaden* hendes stemme var endlig kommet lidt igen "ømm.." hendes stemme var lidt skinger, hun tog en dyb indåndig "er du sindsyg! Bide en mand midt på gaden!" hun lukkede øjne i nogle få sekunder mens hun tog en dyb indåndig igen "ja jeg er ny her og jeg prøver at finde vejen til ghost city" hendes stemme var stædig lidt med vrede "og hvad mender du med nogen som mig?" hun kiggede lidt vred i øjne på fyern.

Ethan vente øjne og smilte svagt "nej jeg ikke sindssyg, det er bare en hver dags ting. Jeg gide sku ikke live på der er ned frosset pis. Det giver jo ingen mening alligevel. og mand og mand. Nu var han jo ikke en gang helt menneske. " Ethan sukkede lavt og rystede på hovedet "Du fandme gået meget forkert, du i tågernes by.. " han kunne ikke lagde være med at le og han forsøgte og samle sig. Han løftede en finger. "ja en som dig. men tillad mig at forklare for dem, hvordan det hængere sammen. " Han trak vejret en gang og fik helt styr på latter kramperne. han lukkede det ene øje og havde tungen i mundvigen. "hmm" Han lagde hovedet tilbage kort, han kunne stadigvæk smage blodet. Sort Engel ville til hver en til smage bedre, men han måtte live med hvad der var der. Han åbnede begge øjne og kiggede på hende. "Sylvia, hmm?" Han hævede et øjenbryn og så på hende. "Anyway, om så du er sidste kende slægtled eller ikke, så fuck nu det ikke. Du er af Valentines arv, Slægten Dark blood" Han rystede lidt på hovedet. "tænke en gang at man er så kloge. " han vente øjne af sig selv. og slog klik med tungen, han var fokuseret og hans blik gid rundt efter noget andet. Han vendte blikket mod pigen igen og smilte samtidet med han vidste tænder. han fnyste lavt, da han hørt en samtale længere henne af gaden. "altså du må da mene at det er mangle på selvværd og måtte ned lade sig til at drikke af egen art." Pigen der sagde det var en meget nydelig ung en. Men nok ikke så ung en da. det blod havde mest tusind år på bagen, og var vampyr. Han sukkede og nød at lytte lidt med rundt omkring. Ethan var nu af en helt anden holdning Dæmon blod smagte ganske ude mærket og han ville da heller ikke havde noget mod det.

Sylvia bliv mere og mere irriteret jo mere han talte "hvorfra kender du mig og min slægt, blodsuger" hun ville kalde ham mere men tænkte bare at han ville suge hendes blod vis hun gjorde *jeg vidste den her dag ville komme hvor jeg ville møde en som ham* hun havde løst til at rive hans hoved af men viste det ikke vilde ende godt for hende "anyway det var radt at se dig hvem du nu er" hun gik stille uden om ham men hun stoppede da hun var lidt skrådr over for ham "og foresten jeg ved du ikke vil holde lav profil men bare gør det et sted for der næsten ikke kommer nogen"

Ethan fik støre øjne. "blodsuger.. Hvor vover du og sammenligne mig med dem. ved du Hvem du snakker til. hey!?, " han hævede stemmen og den knækkede over, han tog også en af de fem menneske aldre i brug at stoppe hende. Vindens sjæl, fra anden aldre. Det vind stød skulle nok stoppe hende. "jeg sku ingen blodsuger "Ethan var mere eller mindre trosset lige nu, han skulle ikke sammenlignes med sådan en, det nægtede han. Han kurrede af hende, lyden kom inde af maven af og op over hans læber. han vidste tænker af hende. "en hver der læser slægts historie vil sku være klare over at du sidste led. resten eller lang største delen af de andre, blev dræb af en eller anden vanvittig igle " Han fnyste lavt og vendte øjne. "desuden er du ikke helt så interessant som du måske går og tror. og en hver med en smule lugte sans kan sku da lugte dig på lang afstand, selvom det nok ikke er de fleste der ligger mærke til det" Ethan flyttede blikket væk fra hende, han havde fået øje på noget meget bedre. Sorte engel. Et sært smil kom frem om hans læber. Han var så friste til at bare gå hen og gøre det, men der var så meget arbejde hvis de kæmpede imod. Han sukkede opgivende. " nej måske en anden dag. " han slog en smule med hovedet. "hvad sjovt er der i det? gøre det hvor ingen kan se det, Langt de fleste er vantil det, største delen her kender faren ved at være her." han smilte svagt til en dame der gik fordi. "miss. " Han nikkede svagt til hende og mumlede det. Det var hans måde at hilse på.

Sylvia faldt til jorden og hendes vrede var ved at koge over "blodsuger eller ej du er stædig en dræber! Og jeg gæter på at du er stolt af det" hun rejste sig stille op mens hun fjernede af jorden fra hendes tøj *må du rådne op i heldved! ak ja vis jeg kunne sige det* hun kiggede i øjne på ham "og nej jeg kender dig ikke men jeg vil ikke have et navn fra en morder som dig" hendes stemme var kold som is men hendes vrede var varm som lava.

Ethan smilte og lagde hovedet på skrå. han lo, han rystede på hovedet "du aner ikke hvad du taler om. " Ethans stemme var helt rorlig. Ham en dræber måske hvis folk stod i vejen. han var også tidligere medlem af The legion of shadows. Han fnys og vendte bare opmærksomheden væk fra hende. den der sort engel var stadigvæk en ting han kunne nå og gøre. Ethan gid ikke spille tiden på hende og dog. "jeg ingen moder." der spillede et lille smil på hans læber. moder nej. han sukkede. "hvis jeg var dig ville jeg passe på med hvilke ord jeg smider om mig. blodersuger og moder. må jeg være fri!? hvad kalder du så andre du møder der drikker blod, er de også blodsuger og moder, hvad fanden har jeg gjort dig.? " han hævede stemmen selvom den egentlig var for hæs til det. Ethans øjne skiftede farve og skyggerne trak sig sammen om ham. Hans fødder for svandt i smule bag dem. "jeg ville passe temmelig meget på enden jeg siger sådan nogle ting om andre folk. " han knurrede og vidste tænder, har stod man lige så fredeligt og så kommer den satans tøs forbi og lige pludselig er man både blodsuger og moder. Hun havde ingen ide om hvem hun stod overfor? Nej det var jo det er gjorde det så meget sjover, jo mindre de vidste. han var skam ikke ude på at hverken dræbe hende eller drikke af hende. nej fandme nej, det ville jo bare smage helt af helveds til så det ville han godt være fri for. Og der ville ikke være noget sjovt i at dræbe hende, det jo ikke sjovt at dræbe folk. Ethan holdt af at lege med dem lidt til at starte med. også.. ja uheld sker en gang i ny og næ. det ville han da godt indrømme men dræbe folk, egentlig ikke.

Sylvia blev lidt bange da hun så skyggerne bag ham men hun sukkede bare dybt "jeg kender andre der driker blod men så længe de ikke tar det fra åren eller på gaden er det fint for mig" hun lukkede øjne i få sekcunder *jeg vil virkelig ikke sige det her* hun sukkede stile "undskyl min opførsel over for dem, men sådan nogen som dem kan drive mig til vanvid og det var ikke verdens beste første hånds intryk" hun sukkede igen "men anyway jeg vil ikke starte nogen fjender så undskyl"

Ethan fnyste og rystede på hovedet. "de ord, kan ikke undskylde, jeg beklager meget jeg skal være den der fortælle dig det her men du har skam fjender bare fordi du er den du er. " Han sukkede og hans øjne fik sin normale farve igen. Skyggerne trak sig tilbage. "Jeg gide sku ikke live på der er ned frosset pis. Det giver jo ingen mening alligevel. vi er skabt til at jage, eller langt de fleste af os er, der er nogle der ikke er. " Ethan sukkede og lagde hovedet skrå. hans blik faldt længere ende af gaden på de tre fyren, der lige pludselig var blevet til fem. Ethan smilte * de aner virkelig ikke hvad de går indtil, hvis de så meget som bare tænker på at.. * Han vidste kort tænder og vendte øjne. "hvorfor fatte folk bare ikke at man ikke gider. " han hævede et øjenbryn og sukkede dybt. de blev stående lidt der fra. men Ethan kunne med lethed høre hvad de snakkede om. der blev bandet en helt del og det fik ham til at smile. "den fucking blodsuger over faldt mig. " Ethan vendte øjne. "faktisk var det dig der ikke fattede en hentydning" Ethan mumlede og rystede lidt på hovedet. Han stod bare og kiggede lidt i deres retning men ingen af dem lod til at ville gøre noget lige nu. De tøvede, og det fik smilet på Ethans læber til at blive større. "bare synd og skam i ikke er andet en tændstikker. det her er kedeligt" Han vendte øjne igen. og tænkte på om han mon skulle finde hjem ad også drille Arrow i stedet for. "du skulle til Ghost City ikke? " han vendte blikket tilbare på pigen og hævede et øjenbryn.

sylvia så lidt iriteret på ham men prøvede at skjule det så godt så muligt, men det gik are ikke så godt "jo det var det" hun kiggede hen mod fyerne bag ham *jeg håper han siger der er en hurtig vej væk her fra så jeg ikke bliver indblandet i noget* hun fjernede noget af håret fra andsigted .

Ethan rode lidt rundt i den ene af hans lommer han fandt en lighter og en smøg frem. "anyways så kan du føles med mig, jeg skal finde min anden halv del anyway. " han tændte smøgen og hev røgen ned i lungerne. Der var en grund til at han var dø i den aldre han nu en gang var. Hans krop havde ikke være udødelige som hans sind, og det havde Ethan lært på den hårde måde. Han smilte, og pustede røgen ud. Han kiggede lidt tilbage på de fem fjolser. og rystede lidt på hovedet han sukkede. "Altså hvis i skal gøre noget så gør det dog nu og få det over stået, jeg gide sku ikke slæbe jer med hjem, Arrow ville jo flå mig og jeg her lige fået min krop igen, selvom jeg nu helst vil være fri" Han mumlede og det var nu mest til ham selv. fyren rykkede på sig, Ethan blev stående og ventede bare på hvad der ville ske. Den ene af fyren gik der hen, det var selvfølgelig den største af dem. han skubbede til Ethan som bare hævede et øjenbryn, han vendte øjne. "hvad tror du lige du har gang i?" fyren stemme fik bare Ethan til at flække af grin. "jeg hjælp ham bare lidt på vej han fattede ikke en hentydning og det gør du heller ikke. men jeg gætte på I ikke lære det" Ethan sukkede og tog et sug igen. han smilte svagt. "tag dine små ben og gå den vej" han pegede og lave med tog fingere et par ben der gik og fyren gik bagud og fik store øjne. Ethan pustede bare ud og vendte sig få at gå. Han kiggede tilbage mod pigen "ville du med? og åh ja tak for lån " Ethan smilte og rettede blikket mod den vej han gik

Sylvia smilte "ja vil jeg gerne" hun gik stile op ved siden af ham med et lille smil på læpen "men hvad har jeg lånt dig?" hun kiggede spøgende på ham mens hun gik *han er lidt sær men det jeg godt kan lig ved folkne her man kan ikke dømme dem uden at tale odentlig med dem* hun kiggede sig tilbage for at se om fyerne var gådet, men hun kiggede frem ad igen og prøvede at glemme dem.

Ethan fnyste lavt. "din evne, den fyr gik ikke tilbage et hans små venner uden hjælp. " Han smilte. "du blive nødtil at forklare mig noget hvordan i alverden kan man gå så meget forkert?" Han hævede et øjenbryn og kiggede lidt på dem. "tag de ikke af dem, du vender dig hurtigt til det. eller også er kun mig der har det sådan. anyways. " Ethan sukkede og tog et sug til. Han kiggede lidt rundt omkring, og fik øje på noget længere fremme der fik det til at løb ham koldt ned af ryggen. han sank en gang "noget imod vi går til venstre her, det godt kun en lidt længere tur men.. " Han nikkede frem ad med et stort kaos. "det der er sikkert en blodsuger der er gået helt fra den." Han hævede et øjenbryn og kigge kort på det der var længere fremme. et blodet Kaos og mennesker, nogle kommet til skade andre havde været mere heldige, og nogle havde måtte lade livet. Ethan rystede på hovedet og gik mod venstre, han skulle ikke igennem det der. han kigede ned på smøgen og tog et sidste sug af den. han burde stoppe også selvom han lige var begyndt. Han sukkede og bandede lavt. han vendte øjne og rystede svagt. den her ville sikkert gå ud over ham selv.

Sylvia kiggede på ham "når det jeg ved ikke en gang hvordan jeg bruger den self, jeg har aldrig haft brug for den så jeg ved ikke hvordan jeg bruger den og jeg farede så meget vild fordi jeg ville se mig omkring og når jeg ved hvor jeg er og ser noget jeg ikke har set før bliver jeg nød til at se det" Sylvia blev lidt bekymred da hun hørte ham sige der var en voldsom blodsuger, det mindede hende om sin fortid "det er fint" svarde hun bange *jeg vil ikke ha det sker igen, ikke igen!* hun begynte at trakke vejert dybt for at slappe af.

Ethan fnyste lavt og rystede bare på hovedet. "det ville jeg få lært hvis jeg var dig. " Han sukkede og gik videre langs med havnen. han stoppede dog op foran en af væggene. Zero Èngell, eftersøgt, Pris: 10.000.00- 20.000.00 Pinz kontakt Shadow for mere indformation. "Det var alligevel en helt del Pinz, for sådan en lille fyr. Så svær er han faktisk helle ikke og fange. " Ethan rullede lidt med øjne og smilte svagt. "det ville du sagtens selv kunne klare Shadow, men du måske hængt op på noget andet. " Ethan hævede et øjenbryn og rystede lidt på hovedet inden han gik videre. Han var vantil at tale højt med sig selv, fra hans tid med Arrow. hvilket nok bare gjorde ham sær og være sammen med. Men hele verden kunne rande Ethan et hvis sted. Og han ville være pænt lige glad hvis den gjorde det. Han blik løb rundt mellem væsnerne og hans forsøgte og finde ud af hvem der var farlig hvem der ikke var, men Havnen er dusørjæger område. Så kom ikke her og starte problemer. For hver en af dem kan være den er slår dig ihjel. Ethan gik stille og roligt, for hver og en af dem han så kunne være den der dræbte ham. Den tanke fik ham til at smilte.

Sylvia så undrerne på ham inden hun vændte bliket og kiggede rund omkring sig. Hun følte sig ikke helt tryg ved at gå ved siden af ham i et sted som det her, og smiled gjore det ikke bedre. hun vændte bliket mod ned mod jorden *han smilte jo da fyerne ville tæve ham, så kan det her smil ikke tyde på noget godt* hun sukkede mens hun kiggde op mod ham "hvorfor smiler du sådan?" hun ville helst ikke spøgre men hun ville vide om det var et godt smil eller et lidt voldligt smil.

Ethan lo lavt. "Jeg smiler? " Han rystede lidt på hovedet og hævede et øjenbryn "Nej jeg skære ansigt, anyways, det vel ved tanken om at en hver der er her kan slå mig ihjel, også fordi Shadow har valgt at eftersøge en mand der alligevel er dø, hvis jeg få fat i ham" Ethan smilte stadigvæk, selvom han ikke ville indrømme det var det han gjorde. Zero det kære lille fjols, eller skulle man tilføje død lille fjols. Dalaxs ville nok stoppe ham, men det var en ting Ethan ikke bekymrede sig om. Han kiggede ud om vandet hvor tågen lå som en dyne over det hele. de ville komme til at gå et godt stykke for at komme tilbage og måske hvis de var heldige ville de møde Arrow på vejen. Ethan rystede på hovedet, hvorfor skulle lige det ske? han lagde øre til en samtale længere fremme og smilte forsvandt. "har du hørt! Night slægten er sku genopstået." Ethan løftede hovedet og kiggede nærmere på de to der talte. De var ikke noget bestem bare to mennesker der, havde fået fat i et rygte. Der var sandt. Ethan kiggede på pigen og lagde en finger mod hans læber. for at sige... Ti stille ikke et ord. Ethan trådte tilbage i skyggerne og lod hans øjne skifte farve, han forsvandt mellem skyggerne. og listede på den måde nærmere, for at lytte med. "hvor fanden har du hørt det henne." Ethan stod bare den ene af dem. "hørt.. jeg så det sku ske. har forleden dag, midt på gaden.." Ethan rystede på hovedet. og lod hans øjne få en normal farve igen. Han stod stadigvæk bag den ene af fyren.

Ethan sukkede og gik bare tilbage. hvem ved måske fik han muligheden en anden dag. ingen måtte vide hvad der var sket.

Sylvia viste ikke helt hvad der var med ham, men hun gjorde bare som han ville ha hende til at gøre *hvad har han gang i? Så længe jeg ikke er blandet ind i det er det vel okey* hun havde løst til at spøgre men ville ikke blande sig i noget. hun kiggede ud på vandet, hun begynte at glemme lidt hvad der var omgring hende *det lang tid siden jeg har set vandet, selvom der mest er tåge er det stædig smukt* hun vik et svagt smil frem ved tænken om det.

Ethan sukkede bare, og gik videre hun måtte selv følge med hvis hun ville. Ethan, havde en største lyst til at flå en eller anden i stykker med lod pænt være. han skulle ikke i problemer her, selvom han hurtigt ville kunne forsvinde selv det skulle være. Han lagde hovedet lidt på skrå. og overvejede hvilken vej der ville være en hurtigste. Han hævede det ene øjnebryn og smilte, eller skar ansigt, det komme lidt an på hvem man spurgte. " "kom og leg lille lam", sagde løven til lammet " Ethan mumlede lavt for sig selv. Han savnede og dele krop med Arrow. og mangelede ligesom noget af sig selv, den del af sig. men han var nu glad for Arrow ikke længere lyttede med, når han lavede Aftaler med folk. som den han havde lavet med Zero hvor Arrow, havde været træt på at opdage hvad den handlede om.

Sylvia sukkede svagt. Hun lagde mærke til han var gådet lidt i forvejen, hun fuglte stille efter næsten uden at lave en lyd. hun ville have noget at snarke om for at bryde tavs heden men hvad? hun kiggede ned i jorden *jeg kender ham ikke så godt så jeg ved ikke hvad vi kan tale om* hun så undrerne på ham "jeg tænkte lige på vis du ikke er en blodsuger hvad er du så?" hun vik et svagt smil på læben

Ethan smilte og stoppede op, han vendte sig mod hende og bukkede. "Ethan Night. Jeg er fuldblods dæmon og stolt medlem af Night slægten. " Han rettede sig op og begyndte og gå videre. " De eneste blodsuger i min slægt ligger så langt tilbage at der ikke er nogen der sådan rigtig tager sig af dem. " Han rystede lidt på hovedet. Ethan var der stadigvæk var påvirket af blodet fra den fyr, havde svært ved at holde fokus nogen stedet. han kiggede derfor rundt imens han talt i stedet for at kigge på hende. "jeg ingen blodsuger, men jeg er stolt af at være dæmon, selvom jeg godt ville bytte min krop væk, til en der godt ville havde den." han mumlede og smilte, han havde lidt svært ved at forstå hvad der forgik. For han var det bare lidt løs samtale, ikke andet. og han håbeligt det heller ikke ville blive andet. for det ville bare udvikle sig til noget, knap så pænt noget.

Sylvia tænke ikke regtig på at han var lidt fra verne *dæmon spænde så kan jeg lidt bedre forstå han opføre sig som han gør* hun ville spørge vilken hvordan han vil skaffe sig en ny krop, men igen hun ville ikke blande sig i noget *vent lidt Angel er dæmon-engel måske kender han ham* hun kiggede spøgende på Ethan "Ethan kender du Angel? jeg tænke bare når i næsten er samme "race" vis man kan kalde det det kender i måske hinanden" hun gik lidt tætere på Ethan mens hun ventede på svar.

Ethan stoppede op og væste, før han begyndt og knurre. Hans øjne blev stører "Kender du den lede.. " Ethan tog sig selv i en masse bande ord og stoppede med at tale. "samme.. du gør grin med mig ikke. ? " Ethan stod og var mildest talt ude af den den. "jeg flå det fjols næste gang jeg ser ham. Og Dalxas med "Ethan knurrede mens han sagde det, samtidet med han vidste tænder. det trak hen over hans ryg men han hold sig ikke mærke med det. hvilket nok var en fejl. hvis Ethan mistede kontrollen kort ville han vingere kommer frem og han ville stå med et forklarings problem. Han lukkede kort øjne og tog sig til hovedet. han sukkede og trak vejret dybt ind for at få det hele under kontrol. han åbnede øjne igen og rystede på hovedet. "Daniel ville vende sig i graven over dig. " han mumlede lavt og sukkede igen.