Well, hallo? ~ Ariana Dawn

//Okay//
Ariana rystede, det var koldt selvom det var sommer. Oven i det kunne hun jo ligesom ikke have særlig meget tøj på på grund af hendes vinger.
Hun vidste egentlig ikke helt, hvordan hun var havnet på den her gade, men hun var vandt til pludselig at vandre ud i ingenting på grund af hendes drømmende lettere fraværende natur.
Hun gik og kiggede ned på sine fødder, hvilket nok var lidt dumt gjort, for hun kom til at støde ind i en person, der bare stod stille midt på gaden.

"De...det gør ikke noget," hviskede Ariana og så på de to drenge med trætte øjne. Hun havde ellers lige sovet og nu, var hun træt igen...flot. Hun løftede en hånd og forsøgte forgæves at gnide søvntragen væ. Hun kunne da ikke bare lægge sig og sove midt på gaden, kunne hun. Men så igen drømmene viste hende tit ting, der måske kunne blive eller rettere højst sandsynligt ville blive vigtigt senere hen.

Ariana rystede denne gang ikke af kulde, men frygt. Hvis hun faldt i søvn nu ville mareridtene vende tilbage, det var hun sikker på. Hun ønskede at forsvinde, men var for træt til at bevæge sig. Langsomt blinkkede hun. "Jeg kan ikke holde det ud," mumlede hun, lige inden hun faldt og ramte gaden med et bump.

//Skal for resten i biografen, så svarer nok først senere//

//I kan sagtens tage hende/mig med et eller andet sted hen og det gør ikke noget// 
Hun begyndte at tale i søvne.
Hvad er det for en nøgle, jeg skal finde? jeg forstår det ikke...Så forklar mig det dog," hun hadede det mareridt mere end noget andet, og hun havde ellers set mange underlige ting. Det her gav ingen mening, og det blev ved med at gentage sig. "Kaos...ødelæggelse død...dommedag...ALTING FORSVINDER," udbrød hun og krampede nærmest i søvne.

Arianas øjenlåg sitrede, og hun slog blinkkende øjnene op og så lidt forvirret rundt. "Hvor længe har jeg sovet, vær sød at sige, at der ikke er gået over en måned igen," mumlede hun. Folk kunne godt forandre sig på en måned eller måske enda mere, og så kunne man pludselig vågne op og finde ud af, at dem man var venner med før lige pludselig ikke gad en længere. Ikke nogen særlig behagelig oplevelese, hvis Ariana selv skulle sige det.

Hun smilede svagt til ham. "Ariana Dawn," sagde hun.
"Og tak fordi i tog mig med, det kan godt skabe nogle problemer at sove midt på en åben gade," sagde hun og satte sig op med øjne, der nu havde ny energi i dem. "Men gud den drøm, jeg forstår dem virkelig ikke," udbrød hun lettere irriteret på sig selv og tog sig til hovedet. Hun vidste egentlig ikke helt, hvorfor hun fortalte ham det.*Men så igen, skal man have en grund til alt, hvad man gør* tænkte hun. Hun nåede frem til, at det mente hun ikke.

// jeg kommer igen når jeg føler det passer ^^

"Er du okay Alex?" spurgte Arina og lagde bekymret hovedet let på skrå og tog hans ene hånd. "Hvis du vil have det, kan jeg prøve at heale dig, det fjerne nogle gange de tanker, man gerne vil have ud af hovedet," forslog hun. "Jeg er ikke sikker på at, det vil hjælpe, men nu har i hjulpet mig, og jeg kan ikke bare sidde her og være udulig," fortsatte hun og så på ham med store øjne, der virkede ældre, end hun ellers så ud til at være.

"Hvis du har en kop te, ville det være rart tak," sagde hun og smilede til ham. Han havde tydeligvis set mange ting, dårlige ting måske, enda flere enda end hun selv havde. Hun ville ønske, at hun kunne have gjort noget for ham, men sådan havde hun det med srort set alle, så der var sådan set ikke noget nyt i det. Desvære var der heller ikke noget nyt i ikke at kunne stille noget op. Hun fjernede lettere irriteret på sig selv tankerne fra sit hoved og svang sine ben ud over sengens kant.

Ariana fulgte med smidige elegante bevægelser, der virkede underlige for en, der lige havde sovet efter drengen ned i køkkenet, hvor hun satte sig på en spisebordsstol.
Hun sad et stykke tid i næsten total stilhed og tænkte bare. De eneste lyde var et køkken urs tikken og vand, der blev hældt i en tekedel.
"Er Angel egentlig ligesom dig eller...?" spurgte hun lidt tøvende efter at have overvejet, om hun kunne tillade sig at spørger om det.